Galleri

Et kig ind i værkstedet

Her får du et kig indenfor i mit værksted på Djursland lidt udenfor Hornslet. Vi arbejder, fordyber os, drikker kaffe, snakker, griner og øver os. Der er glæde når tingene lykkes og frustration, når materialet og udøveren ikke helt vil det samme;) Men der er altid hjælp at hente hos de andre, en god idé og nysgerrighed på, at finde løsninger, der ofte bringer arbejdet et endnu bedre sted hen.

Efter workshoppen

“Solen skinnede, og taskerne skulle luftes — de er bare blevet så flotte.”

Jeg modtog nogle glade billeder fra Skagen, et par uger efter en workshop i mit værksted. De to shoppere i blå og rød var syet færdige og allerede godt i gang med deres nye liv. Det er den slags, der gør det hele værd: at se tingene blive brugt, båret og holdt af.


"Tusind tak, til alle jer, der har givet mig lov til at videredele jeres billeder her på siden. Ikke mindst tak til min søde datter Tilde, som ofte står model til lidt af hvert foran kameraet."

Find mig også her

Butik Zærlig

Jeg er så heldig at være en del af et kreativt fællesskab i Butik Zærlig. Butikken er et lille vidunderligt univers i hjertet af Rønde, fyldt med håndarbejde og værker af lokale kunstnere og kunsthåndværkere fra Djursland. Butikkens to ejere supplerer desuden med en børnetøjskollektion og håndplukkede loppeguld; alt fra møbler, legetøj, lamper, tøj, glas, nips m.m. I Butik Zærlig kan du bl.a. finde mine blomster og bæltetasker. Så mangler du en gave eller bare vil stimulere sanserne, så er Butik Zærlig virkelig et besøg værd. 

Vil du selv skabe noget?

Kom en dag i værkstedet, eller find et færdigt stykke i shoppen.